Politiet jagter ‘afrikansk mand med jagtgevær’

Domhuset i Holbæk er her til eftermiddag blevet afspærret og ingen kommer hverken ind eller ud. Årsagen er, at politiet jagter en mand med afrikansk udseende, som ifølge en anmelder er bevæbnet med et jagtgevær.

Manden skal være blevet set i viadukten på Valdemar Sejrsvej i Holbæk på vej mod Holbæk Station. Manden skal være iført sort hættetrøje.

Togdriften har midlertidigt været stoppet, mens politiet har ledt efter manden.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man kun har modtaget en enkelt anmeldelse om manden, der blev set ved 13-tiden. Alligevel har man valgt at lukke retsbygningen indtil videre.

Skriv et svar