28. marts 2024

Christoffer Thrane fik det gule kort for denne tackling i overtiden. Foto: Rolf Larsen.

Christoffer Thrane fik det gule kort for denne tackling i overtiden. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I vandt, da Jammerbugt FC mandag eftermiddag var på besøg på Holbæk Stadion til kamp i 2. division.

Gæsterne lagde fra starten pres på Holbæk og efter ni minutters spil kom Jammerbugt FC foran 0-1 på et mål af Rune Larsen.

Men Holbæk fik god opbakning af hjemmepublikummet og i 27. minut udlignede Jonas Thomsen til 1-1. Men publikum var ikke de eneste, som hjalp Holbæk til dagens sejr. Med 10 minutter tilbage af 1. halvleg havde Holbækkerne et farligt angreb i gang og foran gæsternes mål fik Jammerbugts Jan Rasmussen sendt bolden i eget mål – og dermed bragt Holbæk foran 2-1.

Holbæk holdt godt fast i gæsterne, der dog havde et par chancer mere i første halvleg, som Holbæks keeper tog sig godt af.

Efter pausen var Holbæk stærkest på banen og sørgede for, at en stor del af spillet foregik på gæsternes banehalvdel. Alligevel viste Holbæk også hvor holdet er svagest, nemlig i angrebsspillet, hvor flere gode muligheder enten ikke kom til afslutning, eller blev afsluttet for sent. I den modsatte ende sørgede forsvaret og ikke mindst målmanden for, at Jammerbugt ikke fik vekslet sine chancer til mål.

I kampens overtid blev alt kastet ind fra begge sider og det betød blandt andet, at Christoffer Thrane helt uoverlagt kastede sig op på ryggen af en modspiller og holdt fast om halsen. Det kostede ham et gult kort – hvilket nok var billigt sluppet.

Holbæk havde endnu en chance inden slutfløjtet, men det blev ikke til noget mål. Kampen endte således med en 2-1 sejr til Holbæk.

Med dagens sejr har Holbæk fået tre point til regnskabet og indtager nu 10. pladsen i nedrykningsspillet over både HIK og Vejgaard. Stadig på den forkerte side af nedrykningsstregen, men det er ikke nogen umulig opgave at blive i 2. division.

Se data under billederne.

This slideshow requires JavaScript.

Scoringer:
9. minut 0-1 Rune Larsen (Jammerbugt FC)
27. minut 1-1 Jonas Thomsen (Holbæk B&I)
35. minut 2-1 Jan Rasmussen (Jammerbugt FC) (Selvmål)

Gule kort:
42. minut Mads Stidstrup Larsen (Jammerbugt FC)
67. minut Andres Kakooza (Holbæk B&I)
80. minut Anders R. Jensen (Jammerbugt FC)
84. minut Martin Thomsen (Jammerbugt FC)
91. minut Christoffer Thrane (Holbæk B&I)

Udskiftninger:
45. minut Holbæk B&I: Malte Sjørslev (ind) Kristoffer Dirksen (ud) og Sebastian Blomqvist Johansen (ind) Jonas Thomsen (ud)
60. minut Jammerbugt FC: Victor Rafael (ind) Rune Larsen (ud)
73. minut Holbæk B&I: Thorbjørn Billeskov (ind) Andrew Kakooza (ud)
85. minut Jammerbugt FC: Søren Astrup (ind) Lasse Steffensen (ud)

1 thought on “Hjemmesejr til Holbæk

  1. Rart det gik den vej, det lysner – måske. Så er det værd at overvære kampen. Så tilskuer kom igen og støt vores Holbæk kommunes divisionshold. Men glem ikke jeres lokale hold, De skal også have støtte.

Comments are closed.