Sportsbyen: S-gruppen gik imod Sine Agerholms ønsker

Da socialdemokratiets medlemmer af byrådet i Holbæk skulle tage stilling til, hvorvidt der skulle bygges en ny sportsby så man helt bort fra Sine Agerholms ønsker.

Sine Agerholm. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
Sine Agerholm. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

I dagens udgave af avisen Nordvestnyt, har Sine Agerholm fået offentliggjort et læserbrev, hvor hun redegør for sin udlægning af, hvad der skete i forbindelse med det socialdemokratiske ja til Sportsbyen.

I læserbrevet skriver hun, at hun ikke kan svare på hvorfor hendes partikollegaer stemte for Sportsbyen, når hun selv ikke var i tvivl om, at der manglede et trecifret millionbeløb for at få kommunens budget i balance. Hun giver dog et par bud – nemlig at byrådsmedlemmer er almindelige mennesker, som ikke kan overskue kommunale budgetter og at man havde tillid til at aftaler indgået med borgmesteren ville blive overholdt.

Sine Agerholm skriver, at hun helt frem til afstemningen forsøgt at få gruppen til at stemme imod og i stedet få vedlagt et protokollat, hvor man godt nok gik ind for Sportsbyen, men at man først ville stemme for, når man fik garanti for, at opførelsen ikke ville gå ud over kernevelfærden og man sammen i byrådet skulle finde et balanceret og realistisk budget.

“Det er hævet over enhver tvivl, at projektet her og nu har negative konsekvenser for både serviceniveau og anlægsprojekter. Derfor skulle vi have ventet med at sætte det i gang, til pengene var der”, slutter Sine Agerholm sit læserbrev i Nordvestnyt.

3 thoughts on “Sportsbyen: S-gruppen gik imod Sine Agerholms ønsker

  1. Se dog, at få stoppet det, inden I når længere! Nu ligger der jo kun store jordbunder derude!

  2. Du har fuldstændig ret, Marie, men “undskyldningen” er, at man har “bundet” sig på hænder og fødder – ellers koster det bøder. Altså igen af allerværste kommunale skuffe.

    Den sportsby, som kunne have været en skøn ting, bliver nu en skamstøtte over det samlede byråd anført af borgmesteren – fordi man åbenbart ikke har sat tæring efter næring, som vi alle er nødt til.
    Nemlig kun at bruge de penge, som vi har og ikke dem, som vi tror at vi arver eller vinder i lotto.

Skriv et svar