Sportssøndag i Holbæk

Foto: Rolf Larsen.
Foto: Rolf Larsen.

Søndag byder på en eftermiddag med tre vigtige sportskampe.

På græs får Holbæk B&I besøg af FC Svendborg i fjerde runde af nedrykningsspillet i 2. division.

Både hjemmeholdet og gæsterne har brug for point i kampen om at undgå nedrykning til Danmarksserien. Holbæk ligger således sidst i tabellem med blot 5 point mod Svedborgs 8 point. Så der er noget at spille om for de to hold.

Kampen spilles klokken 15 på Holbæk Stadion.

Oprykningsspil i Stadion Hallen
Mens man i fodboldverden altså kæmper mod at ryge et trin ned ad rangstigen, så er det stik modsat på den anden side af Borgmestergårdsvej hvor både dame og herrer senior spiller oprykningskampe til henholdsvis 2. og 3. division.

Man har da også valgt at gøre det til lidt af en fest og inviterer til kampe med gratis adgang og gratis øl eller sodavand til tilskuerne.

Klokken 16.00 spiler 1. opryknignskamp til 2. division damer mellem Holbæk Håndboldklub og USG

Klokken 17.30 indtager herrerne så banen og spiller deres 1. oprykningskamp til 3. division herrer mod SUS/Nyborg 2.

Skriv et svar