Svømmehal og socialpsykiatrisk multihus skal sælges

Multihus Isefjorden skal sælges. Det har byrådet besluttet. Foto: Google Streetview.
Multihus Isefjorden skal sælges. Det har byrådet besluttet. Foto: Google Streetview.

Holbæk Byråd har besluttet at sælge en lang række ejendomme – her i blandt Socialpsykiatriens Multihus Isefjord.

Multihus Isefjord, der ligger på Kalundborgvej 133 i Holbæk, er en del af det socialpsykiatriske tilbud i Holbæk Kommune under Center for Mental Sundhed. I huset er der bl.a. café og forskellige aktiviteter.

Ifølge administrationens indstilling, vil det være muligt at sælge bygningen i 1. kvartal 2018.

Hvad der skal ske med brugerne og aktiviteterne, som nu holder til i Multihus Isefjord fremgår ikke af salgsplanerne, men i indstillingen fra administrationen står der, at “eventuelt berørte brugere af ejendommene vil blive involveret i flytteprocessen”.

Blandt de andre bygninger som kommunen vil sælge er Holbæk Svømmehal og en del af kasernen (Anders Larsensvej 1-9) hvor Socialcenter Øst m.fl. holder til, er blandt de bygninger som sættes til salg.

Pengene fra salget af grunde og bygninger skal være med til at skaffe penge til den slunkne kommunekasse.

Dokumentation: Referat fra Byrådsmøde den 8. marts 2017, punkt 65

3 thoughts on “Svømmehal og socialpsykiatrisk multihus skal sælges

  1. Hvor er det bare ynkeligt – og det kun på grund af et prestigebyggeri, som er blevet presset igennem.

    Hvornår mon politikerne lærer at sætte tæring efter næring ???

  2. Hvor er det fantastisk at se i NVN i dag lørdag, at borgmesteren har læst og forstået ovennævnte kommentar:

    Sæt “tæring efter næring” – og “vi skal ikke bruge flere penge, end vi har” !!!!!!!!!!

    Jamen er det da ikke mageløst ??????

    Og dette skal gennemføres ved hjælp af to initiativer : 1) Der skal afholdes flere og regelmæssige økonomi-møder – og 2) Der skal foretages et “360 graders eftersyn af økonomistyringen i organisationen”.

    Tænk engang, at der skal gå næsten 4 år, før vor – håber jeg da – intelligente borgmester i samklang med den mindre hær af højtuddannede akademikere finder ud af noget så simpelt. Det er dét som den enkelte person, den enkelte familie, den enkelte mindre eller større virksomhed må gøre – ellers så står man i “suppedasen”.

    Det bliver spændende at høre hvad disse møder og eftersyn giver af pejlemærker for det økonomiske klima i Holbæk.
    Det ville hjælpe gevaldigt, hvis man virkelig tog fat om nældens rod – og stoppede arena-byggeriet, som der overhovedet ikke er økonomisk belæg for at fortsætte – og venter med at genoptage dette i øvrigt gode projekt – altså indtil man har RÅD TIL DET.

Skriv et svar