28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Der er nu fundet en ny koncerndirektør til Holbæk Kommune. Beslutning om ansættelse træffes formelt på byrådsmødet i marts.

Det var et enigt ansættelsesudvalg bestående af Økonomiudvalget, byrådsmedlemmer fra Liberal Alliance og Enhedslisten samt medarbejder- og lederrepræsentanter fra Holbæk Kommune, der pegede på Ulrich Schmidt-Hansen som ny koncerndirektør i Holbæk Kommune.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

– Vi havde fornøjelse af et rigtig stærkt ansøgerfelt med i alt 21 kandidater, men Ulrich Schmidt-Hansen skilte sig positivt og markant ud. Ansættelsesudvalget var derfor enige om at pege på ham som vores nye koncerndirektør, fortæller administrerende direktør Rasmus Bjerregaard Rasmus Bjerregaard.

Ulrich Schmidt-Hansen tiltræder stillingen som koncerndirektør for den borgernære velfærd i Holbæk Kommune den 1. april. Ulrich Schmidt-Hansen kommer fra en stilling som direktør i Herlev Kommune, hvor han har haft ansvar for blandt andet børne-, skole-, ældre-, og sundhedsområdet.

– Ulrich Schmidt-Hansen har en stor faglig bredde og en solid erfaring med økonomistyring. Egenskaber, der er afgørende for at sikre en positiv udvikling af vores kommune. Derudover er han en mand, der formår at skabe resultater. Ikke blot på papiret, men også på vores skoler, plejecentre og andre borgernære institutioner, fortæller Rasmus Bjerregaard.

Ulrich Schmidt-Hansen afløser Kenn Thomsen, der fratrådte den 25. november 2016.

Det er byrådet, der formelt set træffer beslutning om ansættelsen. Det forventes at ske den 8. marts.

Den nye koncerndirektør ser frem til at tiltræde sin nye stilling:

– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. For mig er det stærkt motiverende at blive en del af en progressiv og ambitiøs kommune som Holbæk. Jeg håber, at jeg med min erfaring kan bidrage til en fortsat udvikling af Holbæk Kommune med vægt på en solid og god styring af økonomien. Det er nemlig forudsætningen for, at Holbæk Kommune fortsat kan være en stærk medspiller i et stærkt lokalsamfund, siger den kommende koncerndirektør.

Ulrich Schmidt-Hansen er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, og hans karriere tæller blandt andet stillinger som fuldmægtig i først Økonomi- og Erhvervsministeriet og senere Finansministeriet, sekretariatsleder i Fonden for Velfærdsteknologi samt centerchef for administration og udvikling i Furesø Kommune. Siden den 1. november 2012 har han været social- og sundhedsdirektør i Herlev Kommune. Han er medforfatter til bogen Kampen for autonomi – offentlig ledelse i krydspres, der udkom i 2005.

Ulrich Schmidt-Hansen er 41 år gammel og bor i Søborg sammen med sin kone Laura Schmidt-Hansen og deres to børn Christian og Cecilie.