19. april 2024

En af ideerne med Rockbæk er også, at brande Holbæk. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Foreningen Dynamo Holbæk har med øjeblikkelig virkning skiftet navn til “ROCKBÆK”.

Selvom forenignen nu skifter navn til det mere rockede ROCKBÆK, vil foreningen fortsat være kendetegnet ved en lyst til musikalsk mangfoldighed, forklarer talsmand for forenignen Jørn Hedemand, der er én af hovedkræfterne bag koncerter med blandt andre Dizzy Mizz Lizzy, D-A-D, Duné, Kashmir og Tina Dickow.

På byskiltet på Munkholmvej blev Holbæk omdøbt til ROCKBÆK - nu er det også forenignen Dynamos nye navn.  Foto: Rolf Larsen.
På byskiltet på Munkholmvej blev Holbæk omdøbt til ROCKBÆK – nu er det også forenignen Dynamos nye navn. Foto: Rolf Larsen.

– Med andre ord vil vi også fremover søge at favne mange musikgenrer – og forhåbentligt hele tiden overraske med vores arrangementer. Også idéerne, det høje ambitionsniveau og værdierne er de samme som de hele tiden har været, fastslår Jørn Hedemand.

Ny platform og stærkere organisation
Udover navneskiftet er foreningen i gang med at udvide organisationen med nye, frivillige kræfter – blandt andet i forhold til den praktiske eksekvering af fremtidens koncerter og hvad angår den kommunikative indsats. Netop når det kommer til kommunikation, så betyder omdøbningen, at hjemmeside og aktiviteter på de sociale medier under Dynamo Holbæk-navnet henover de kommende uger flyttes over på ROCKBÆK-platformen.

Endvidere er der for længst sat strøm til processen med at komme på plads med den kommende sommers koncert den 19. august på Filmtorve i Holbæk.

– Vi forventer at kunne offentliggøre kunstnerne indenfor få dage, fortæller Jørn Hedemand.