“Tricktyv” var bare rengøringsdamen

Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk
Onsdag formiddag fik politiet en anmeldelse fra en 94-årig kvinde, som mente, at hun havde været udsat for tricktyveri.

Kvinden havde onsdag morgen fået besøg af en rengøringsdame, som begyndte at gøre rent i hendes hjem på Aldersrosvej i Jyderup.

Den 94-årige plejer ikke at have rengøring om onsdagen, og da hun ikke kunne finde sin pung, mente hun, at hun havde været udsat for tricktyveri.

Det viste sig efterfølgende at pungen lå i en jakkelomme, og en kontrolopringing til rengørinsfirmaet viste da også, at firmaets rengøringsassistent rigtig nok havde været hos den 94-årige i det angivne tidsrum.

Det 94-årige kvinde kunne således beroliges, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar