Borgmesteren piller ‘ Ny Stationsby’ af dagsordenen

Borgmester Søren Kjærsgaard. Foto: Rolf Larsen.
Borgmester Søren Kjærsgaard. Foto: Rolf Larsen.

Borgmester Søren Kjærsgaard tager ‘Ny Stationsby’-projektet af dagsordenen.

Her til morgen skrev vi, at byrådet i aften skulle tage stilling til det såkaldte ‘Ny Stationsby’-projekt, der bl.a. betyder at der skal bygges nyt administrationscenter til kommunen.

Punktet fremgik så sent som klokken 01.30 i nat af dagsordenen. Men her til morgen meddeles det, at borgmester Søren Kjærsgaard har taget punktet af dagsordenen.

På Facebook skriver byrådsmedlem Karen Thestrup Clausen (Enhedl.):

“… har modtaget en mail fra borgmesteren om at han har taget forslaget om nyt rådhus/administrationsbygning/ stationsbyen af dagsordnen.”

Om borgmesterens begrundelse skriver hun:

“han oplever et ønske om fortsat at drøfte et kommende projekt omkring en ny stationsby, inden sagen bæres frem til byrådets formelle behandling. Med henblik på at give mere tid til forberedelse og fordybelse inden realitetsbehandling”.

4 thoughts on “Borgmesteren piller ‘ Ny Stationsby’ af dagsordenen

  1. Sund fornuft er det ikke, for det besidder borgmester Søren Kjærsgaard ikke. Det er nok nærmere panik. Måske han har opdaget, at det kan knibe med er flertal. Ligesom da Arenaen faldt i første omgang.

  2. Meget tyder på Lars O har ret. Gennem vore politiske kilder har vi fået at vide at DF har fået kolde fødder, og i den socialdemokratiske gruppe har der også været diskussion om sagen . Om Venstres gruppe har været enige ved vi pt. ikke.

  3. Måske kunne man (læs: borgmesteren) raffinere en eller anden form for told eller afgift for besejlingen af Isefjorden og Holbæk Fjord. Det har en anden stor bygherre benyttet sig af i 1600 tallet i Øresund for bl.a. at finansiere sine mange byggerier.

Skriv et svar