Ældre kvinde dræbt i færdselsuheld

Arkivfoto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

En 72-årig kvide fra Jyderup omkom mandag eftermiddag i et færdselsuheld på Ringstedvej .

Ulykken skete kort før klokken 15.30 da en varebil, ført af en 27-årig mand fra Næstved, kom kørende ad Ringstedvej med ca. 70 km/t.

Modsat kørte den 72-årige kvinde i en personbil. Den 27-årig kom over i den modsatte kørebane og påkørte den 72-åriges bil.

En lægehelikopter blev kaldt til stedet og helikopterens læge erklærede den 72-årige kvinde død.

Der er rutinemæssigt udtaget blodprøve af den 27-årige.

På grund af uheldet var Ringstedvej spærret for al trafik i begge retninger indtil kort før klokken 17, mens redningsmandskab arbejdede på stedet og politiet, sammen med en bilinspektør, foretog undersøgelser på stedet.

Skriv et svar