Narkobilist havde ikke noget kørekort

Klokken 03.26 natten til lørdag anholdt og sigtede politiet en 29-årig mand fra Brønshøj for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en varebil på Skovvejen ved Nr. Jernløse.

Han måtte i øvrigt slet ikke måtte køre, idet han i forvejen var frakendt førerretten. I forbindelse med visitationen fandt politiet ham i besiddelse af ca. 7 gram hash samt en joint, så han fik også en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 29-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.

Skriv et svar