19. april 2024

Jørgen Nielsen fra Orø oplevede i sin barndom for mere end firs år siden , at der var forskel på ,om man var søn af en fisker eller en bonde. Foto: Jesper von Staffeldt.

 Jørgen Nielsen fra Orø oplevede i sin barndom for mere end firs år siden ,  at der var forskel på  ,om man var søn af en fisker eller en bonde. Foto: Jesper von Staffeldt.
Jørgen Nielsen fra Orø oplevede i sin barndom for mere end firs år siden , at der var forskel på ,om man var søn af en fisker eller en bonde. Foto: Jesper von Staffeldt.

Hør Jørgen Nielsen fortælle om sit liv i vores udsendelse på LokalKanalen.

Deres udesendte på Orø har lige fra han har været ganske lille altid interesseret sig for historie, og det har bl.a. givet sig udslag i at en hel af de indslag som vi har bragt på Holbaekonline og Lokalkanalen fra bl.a. Orø, har handlet om historie. Blandt andet et indslag om den 89 årige fisker m.m. Jørgen Nielsen som boede på Kattekærstræde. Når jeg bruger ordet boede, så er det fordi videoen blev optaget i 2010 , og Jørgen døde for et par år siden.

Jørgen Nielsen blev født i 1921 og har altså været barn og ung i 20´erne og 30 ´erne. Hans far var fisker som mange andre på Orø, og stod den gang nederst på rangstien. Det gav sig udslag på mange måder: I skolen var man tættere på øretæverne end hvis ens far var en mere velhavende bonde, og når der om lørdagen lå varer som kunderne skulle afhente i Brugsen så lå der små slikposer til børnene hvis vel og mærke ens far var bonde. Man mærkede klasseforskellen den gang.

Eller skolen kom Jørgen ud og tjene bønder, senere arbejdede han i fiskeriet. Han aftjente sin værnepligt i søværnet under krigen, men oplevede at blive genindkaldt efter krigen, da man manglede personer med erfaring. Under resten af krigen var Jørgen matros på Orøfærgen Margrethe , men også på hjælpefærgen Falken, som afløste denne færge, da Falken kunne sejle på gengas ligesom bilerne, da der manglede olie under besættelsen .

Under krigen frem til d. 29. august 1943 måtte den danske flåde ikke sejle ud i åbent farvand for tyskerne , som var bange for at flådens skibe kunne finde på at stikke af til det neutrale Sverige, og derfor sejlede en del af flåden rundt i Isefjorden .

D. 29.august fiskede Jørgen Nielsen nord for Orø, og så den dag artilleriskibet Niel Juhl prøve at sejle fra Holbæk Havn mod Sverige. Men uheldigvis opdagede fly fra Die Luftwaffe skibet og det udviklede sig til kamp mellem de to parter, som endte med at skibets besætning satte skibet på grund. Denne kamp overværede Jørgen Nielsen.

Han flyttede senere til København hvor han giftede sig, men vendte på sine ældre dage tilbage til Orø, og bosatte sig i forældrenes hus på Kattekærstræde.

Der har været lidt held i, at vi her i weekenden kan sende denne lille udsendelse om Jørgen Nielsen: For nogle år siden gjorde en af hans slægtninge her på Orø mig opmærksom på ham og fortalte han sikkert kunne fortælle en masse om sit liv her på Isefjordens Perle. Det kunne han, men i første omgang var han ikke meget med på ideen, men så fik jeg hvisket i ørerne: Hvis du tager to kolde med, så hjælper det nok. Og det gjorde det. Men der var mere held i sprøjten. Her i efteråret synes jeg min store computer var lidt tung at danse med, mine to store harddiske var fyldt til bristepunktet med især videofilm fra Orø, så da jeg manglede plads ,blev der trykket på delete-knappen . Hvorfor skulle jeg fortsætte med at “lege” gratis lokalhistorisk arkiv ,og mine børn ville næppe være interesseret i en masse billeder og film fra Orø? Men for knap en uge siden fandt jeg et USB-stik hvor denne film med Jørgen Nielsen lå, idet jeg havde brugt filmen på min gl. skole i Stenløse, da jeg som gæstelærer fortalte om Danmark før og under krigen .

Udsendelsen kan ses her i weekenden på Lokalkanalen i vor normale sendetid : lørdag kl. 12.30, søndag kl.22.00 og mandag kl.8.30. Udsendelsen streames samtidig på www.tv-sydsjaelland.dk/live.html