45-årig mand sigtet for vold og narkokørsel

En 45-årig mand fra Hørsholm var bestemt ikke glad for at være taget i at køre bil i narkopåvirket tilstand.

Nytårssaftensdag klokken 14.41 kørte en varebil slingrende ad Ringstedvej mod syd gennem Kvanløse og ved Igelsø kørte bilen galt og ned på en mark. Det lykkedes bilisten at få bilen op på vejen igen og fortsatte sin kørsel. Kl. 1546 påkørte bilen en anden bil, der blev ført af en 49-årig mand fra Store Merløse.

Uheldet skete på Hvalsøvej i Hvalsø.

Føreren af varebilen, en 45-årig mand fra Hørsholm, var påvirket af narkotika og forsøgte efterfølgende at nikke en politimand en skalle efter anholdelsen, ligesom han spyttede politimanden i ansigtet.

Forinden var han tilbageholdt af civile, hvor han også optrådte voldeligt over for disse. Det betød også, at han sigtes for vold mod en 56-årig mand fra Tølløse, der tilbageholdt ham til politiet kom frem.

Den 45-årige blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand samt vold mod politiet og den 56-årige mand. Han vil senere få sagen afgjort i retten.

Skriv et svar