28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Ved 15-tiden torsdag eftermiddag kontaktede personalet i arresten i Jyderup Fængsel politiet og fortalte, at en besøgende var blevet taget med en del hash på sig.

Den besøgende – en 69-årig kvinde fra Odsherred – ville besøge sin søn i arresten. da personalet fandt hende i besiddelse af 14 gram hash.

Politiet kørte til arresten, hvor den 69-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Hashen blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere destruktion, når sagen er afgjort.