28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kort efter klokken to natten til søndag opdagede politiet, at en 23-årig mand fra Holbæk var ved at gøre klar til at indtage noget vidt pulver på et toilet på et diskotek i Nygade.

Da betjentene undersøgte den 23-årige nærmere, fandt de ham i besiddelse af ca. 0,1 gram ecstacy, hvorfor han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og efterfølgende bortvist fra diskoteket. Han fik tillige tildelt et forbud mod at være gæst på stedet de næste to år og kan nu afvente at høre nærmere fra politiet, når straffen for besiddelse af ecstacyen skal afgøres.