Læserbrev: Svar på tiltale: Fjordstjernen er ikke dyrere end kommunale plejehjem

Redaktionen har modtaget nedestående læserbrev:

Svar på tiltale: Fjordstjernen er ikke dyrere end kommunale plejehjem

I et læserbrev offentliggjort på Holbækonline.dk den 18/11/2016, kommer Laust Davidsen fra Enhedslistens kommunalpolitiske baggrundsgruppe med den påstand, at Fjordstjernen Bolig og Sundhedscenter er dyrere end en kommunal plejehjemsplads.
debat-laeserbrev
Dette er imidlertid ikke korrekt, fastslår Majbritt Nyholm, direktør hos Fjordstjernen Bolig og Sundhedscenter.

”Faktisk har netop Fjordstjernen og Holbæk Kommune gennem længere tid haft et godt og velfungerende samarbejde omkring opgaven at lave en fælles benchmarking på udgifterne for en plejehjemsplads. At skabe et pålideligt sammenligningsgrundlag mener både vi og Holbæk Kommune er vigtigt for, at kommunen fremadrettet kan træffe beslutninger baseret på facts fremfor på gisninger”, fortæller Majbritt Nyholm.

Viser ikke det reelle billede
Samarbejdet mellem Fjordstjernen og Holbæk Kommune har derfor til formål, at afdække de faktiske udgifter til hhv. en privat og en kommunal plejehjemsplads.

”De foreløbige resultater viser, der ikke er forskel på prisen. Den forskel, som Enhedslistens repræsentant omtaler, skyldes kommunens udgifter for en kommunal plejehjemsplads fordeles over en række, forskellige kasser, mens udgiften for en plads på Fjordstjernen lander i én og samme kasse. Derfor gives der et utilstrækkeligt billede af den faktiske udgift, og derfor kan de hidtidige tal ikke sammenlignes, selvom det er dét, Enhedslisten forsøger at gøre i deres læserbrev”, slår Majbritt Nyholm fast, og afslutter:

”Fjordstjernen håber, det positive samarbejde med kommunen omkring denne benchmarking kan fortsætte, så der fra kommunens side fremover kan meldes entydigt ud overfor politikerne, hvordan de faktiske udgifter egentlig forholder sig.”

Majbritt Nyholm Direktør
Fjordstjernen

One thought on “Læserbrev: Svar på tiltale: Fjordstjernen er ikke dyrere end kommunale plejehjem

  1. Hej Majbritt, hvis du gider at gå ind og læse dagsordner, fra AKTIV HELE livet, som alle kan læse på
    Kommunens hjemmeside, så vil du se hvad vi i udvalget har haft at forholde os til og deraf de trufne beslutninger. Jeg er utrolig glad for at hører, at der er et godt samarbejde mellem Fjordstjernen og Holbæk kommune. Det er også godt i er sammen om at en fælles Benchmarking, men man skal huske at en sådan, kan bruges til mangt og meget. Du siger at i er kommet langt i jeres undersøgelse og der er mange forskellige kasser, jeg har så stadig den tro at vores medarbejdere i Holbæk kommune, godt kan lægge regnskaber, fra flere kasser sammen. Afslutningsvis vil jeg lige forholde, at Enhedslisten i de tre år vi har været medlemmer af byrådet, aldrig har stemt for nedskæringer på vores kærneområder og at vi aldrig kommer til at gøre det, fordi vi mener, det er et spørgsmål om at prioterer hvad man bruger vores borgernes fælles penge til. Og som jeg sagde på mødet med bruger-
    rådet d. 7-11-2016, vi er valgt til at tage hensyn til alle Holbæks kommunes borgere.
    Nu hvor der skal sparres 204 mio. Bliver Fjordstjernen faktisk friholdt, for de besparelser, som bla. rammer alle de andre ældre,handikappet,børneinstitutioner og udsatte.
    Med venlig hilsen
    Leif Juhl
    Mb. Enhedlisten
    Holbæk.

Skriv et svar