En person omkommet i lejlighedsbrand

Foto: Rolf Larsen
Foto: Rolf Larsen

Kort før klokken to natten til søndag blev politi, ambulance og brandvæsen kaldt ud til en brand i en lejlighed i Ladegårdsparken i Holbæk.

Der var ild i en lejlighed på 1. sal i nr. 69.

Beboerne i opgangen, samt naboopgangen blev evakueret og flere måtte finde et andet sted at sove i nat.

Det lykkedes brandvæsenet, at hindre ilden i at sprede sig og i lejligheden blev der fundet én omkommet person.

– På nuværende tidspunkt kan det ikke fastslås med sikkerhed, om den omkomne er identisk med lejlighedens beboer, en kvinde fra 1958´, oplyser Vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Michael Sehested.

En anden person skal være blevet kørt til behandling for røgforgiftning på sygehuset.

Politiet har anmodet Rigspolitiets tekniske afdeling NKC, samt lokal efterforskning i Holbæk om assistance til fastlæggelse af brandårsagen samt fastlæggelse af identiteten på den omkomne.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar