19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 71-årig mand fra Holbæk er blevet sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld onsdag eftermiddag.

Uheldet skete kort efter klokken 17 da en 49-årig mand fra Holbæk havde standset for rødt lys i lyskrydset Munkholmvej/Øster Fælledvej/Stormøllevej i Holbæk. Pludselig blev han påkørt bagfra af en personbil, som kørte ad Munkholmvej med lav hastighed.

Bilens fører, en 71-årig mand blev efterfølgende kortvarigt anholdt af politiet, der sigtede ham for spirituskørsel og han fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol.

Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.