Tuse tabte tæt opgør

På trods af en flot indsats, måtte Tuse se sig besejret af Sjællandsseriens absolutte tophold, Slagelse B&I da de to hold mødtes på banen ved Tuse Hallen lørdag.

Slagelse kom hurtig foran 0-2 og viste hvorfor de er seriens tophold. Tuse var dog ikke ueffen og de fik også vist god fodbold og efter godt 35 minutter reducerede Tuse til 1-2. Kort før pause fik Slagelse dog igen mål til 1-3.

Hvad end der var blevet sagt til Tuse-spillerne i pausen så virkede det, for det var et hold med selvtillid som løb på banen og godt fem minutter inde i 2. halvleg blev det til 2-3.

Kort efter gjorde gæsterne det til 2-4 og den stilling holdt helt frem til blot få minutter inden fløjtet, da hjemmeholdet gjorde det til 3-4.

Kasper Gyldenkærne blev kåret til kampens Tuse-spiller af tilskuerne og der var blomster til Kenney Pedersen og Christian Nielsen for 100 kamps jubilæum i Tuse-trøjen.

Tak til Niels Jensen for kampreferatet

Skriv et svar