28. marts 2024

Rosetta og kometen. Grafik: ESA.

Rosetta og kometen. Grafik: ESA.
Rosetta og kometen. Grafik: ESA.

Det lyder som noget der er taget ud af en sci-fi film, men det er virkelig nok: den 30. september vil satellitten Rosetta lande på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko og landingen kan følges live ved et arangment i Brofelde Observatorium.

Det blive en aften om kometer med foredrag, mulighed for at se den nye udstilling og gå på odagelse i bygningen og ikke mindst, se live transmissionen fra Rosettas landing (hvis alt går efter Det Europæiske Rumagenturs planer.)

Rosette har i de sidste to år været i kredsløb om kometen og nu er tiden kommet til at indsamle de sidste data, før satellittens signal bliver afbrudt på dens sidste hvilested 680 millioner km fra jorden.

Rosettas mission har været at indsamle data, som forhåbentlig kan gøre os klogere på, hvordan livet på jorden er opstået.

– Rosetta har nu undersøgt kometen i over to år. I de kommende mange år skal forskere bearbejde den store mængde data for at få en bedre forståelse af Jordens og dermed livets dannelse. Måske får vi endelig svar på om de første “frø” kom hertil fra rummet, siger astrofysiker ved Brorfelde Observatorium, Michael Lindholm.

Satellitten havde en sonde, Philae, med på sin rejse. Philae skulle lande på kometen, men dens gribekløer foldede sig aldrig ud. Den 2. september i år dukker den pludselig op på et billede, taget af Rosetta. Opdagelsen af Philaes landing var en stor succes for ESA, som nu har data fra 60 timers eksperimenter, som de præcis ved, hvor er fra. Rosettas sidste dataindsamling vil især foregå i timerne op til landingen, hvor Rosettas kamera vil komme historisk tæt på kometens overflade. Det vil tage flere år at analysere Rosettas mange data efterfølgende.

Når Rosette lander, slutter satellittens 12 år lange mission.

Arrangementet finder sted fra kl. 19 – 23 i den gennemrenoverede hovedbygning på Observator Gyldenkernes Vej 5. Anbefalet alder er fra 12 år og opefter.

This slideshow requires JavaScript.