29. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Kort efter klokken 11 onsdag formiddag anmeldte en 82-årig kvinde fra Mørkøv, at hun få minutter tidligere havde været udsat for et tricktyveri og fået stjålet sit dankort.

Tyveriet skete, da hun var i færd med at have penge i en hæveautomat på Holbækvej i Jyerup. En fremmed mand kontaktede hende og pegede på en tabt 100 kr.-seddel på jorden. Hun samlede pengesedlen op, og da hun straks efter ville afslutte sin hævning i pengeautomaten, opdagede hun, at hendes eget dankort var væk, og der i stedet for sad et andet hævekort med en anden indehavers navn på.

Hun mistænkte en kvinde, der også var til stede, for at have foretaget ”ombytningen”, og begge forsvandt hurtigt fra stedet i ukendt retning.

De to mistænkte blev beskrevet som:

A: Mand, 30-35 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Udenlandsk af udseende, Talte: Engelsk, Iført: Hvid skjorte, blå jeans;

B: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 25-30 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Langt, Iført: Mørk blå cottoncoat med hætte, mørke bukser, sorte adidas-sko., Medbragte: Skuldertaske.

Offeret så ikke noget køretøj i relation til de mistænkte og spærrede straks sit stjålne dankort.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket de to mistænkte i området. Politiet kan kontaktes på telefon 114.