29. marts 2024

Foto: <a href="https://pixabay.com/users/jill111/">jill111</a> / Pixabay

Foto: jill111 / Pixabay
‘Fang sommeren 2016’ er sloganet for sommerens fotokonkurrence på Holbaekonline.dk. Og du er velkommen til at være med.

Vi ønsker at bringe læsernes bedste sommerbilleder – hvad enten de er fra ferien i Sunny Beach, fra en sejltur på Isefjorden eller et sjovt billede fra en hyggelig aften i gode venners lag. Bare det emmer af sommer – og er fra i år.

Blandt de indsendte billeder udvælger redaktøren og billedredaktøren de bedste ‘skud’ som læserne herefter kan stemme på – det billede der opnår flest stemmer vinder konkurrencen, nr. 2 bliver billedet med næst flest stemmer osv. der er præmier til første, anden og tredjepladsen.

Sidste frist for indsendelse er 31. juli, hvorefter de udvalgte billeder vil blive sat til afstemning på Holbaekonline.dk. Afgørelsen af læserafstemningen falder søndag d. 7. august.

Fotos indsendes til: konkurrence@holbaekonline.dk – Husk at angive navn, adresse og telefonnummer.

Regler:
1. Temaet for fotokonkurrencen er sommeren 2016.
2. Det er tilladt at sende mere end et foto ind til konkurrencen.
3. Indsenderen skal selv have taget billedet – altså være ophavsmanden til fotografiet.
4. Ved deltagelse gives Holbaekonline.dk og udgiveren Local Media ret til uden honorar, at offentliggøre og benytte indsendte billeder.
5. Fotos skal senest være indsendt via e-mail til holbaekonline.dk søndag d. 31. juli 2016 kl. 16.00.
6. Som deltager accepterer man, at navn og by offentliggøres i forbindelse med konkurrencen og brug af foto.
7. Præmierne er: 1. pladsen: et gavekort til Netto på 200 kroner., 2. præmien: Et gavekort til Netto på 150 kr. og 3. pladsen: et gavekort til Netto på 100 kr.
7. Præmier kan ikke ombyttes til kontanter, varer eller andet.