Politiet: Kundby-pigen ville sprænge skoler i luften

Den nu 16-årige pige fra Kundby er sigtet forforsøg på terrorisme. (Privatfoto).
Den nu 16-årige pige fra Kundby er sigtet forforsøg på terrorisme. (Privatfoto).

Ved dagens retsmøde i den såkaldte “Kundbysag” blev sigtelserne mod den nu 16-årige pige og hendes 24-årige ven offentliggjort.

Sigtelserne har ellers været holdt hemmelige siden politiet anholdt den dengang 15-årige pige og ransagede hendes hjem i i Kundby. Ligeledes forblev sigtelserne hemmelige da hendes 24-årige ven blev anholdt i sagen og senere i forbindelse med de efterfølgende retsmøder.

Men nu har politiet og anklagemyndigheden af efterforskningsmæssige årsager valgt at offentliggøre sigtelserne.

Den nu 16-årige pige og hendes 24-årige ven er sigtet for forsøg på terrorisme ved overtrædelse af straffelovens §114, stk. 1, nr. 1 og 7, jf. § 21 og tildels § 23 ved at have planlagt en sprængning på henholdsvis Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København.

Politiet og PET er i dialog med de berørte skoler.

Efter de to anholdelser har PET vurderet, at der ikke er anledning til at ændre vurderingen af terrortruslen mod Danmark, som fortsat er alvorlig. PET kan af sikkerhedsmæssige hensyn ikke oplyse, hvilke sikkerhedstiltag sagen har givet anledning til. PET kan dog oplyse, at PET ikke i anledning af sagen har anbefalinger til ændret adfærd ved og i de nævnte skoler.

Skriv et svar