29. marts 2024

Lørdag aften kort efter klokken 22 kunne man se en meteor fare over himlen.

Holbaekonline.dks fotograf Michael Johannessen oplevede selv fænomenet og fortæller:

– Jeg har aldrig oplevet noget så voldsomt. Jeg stod ude ved Knabstrup ved Mørkøv da jeg så en form for et stort stjerneskud fare over himlen. Et meget langt lys over himlen, som blev lyst meget op om den. Det hele varede ca. 3-4 sekunder og så var himlen sort igen. Meteoren havde retning mod Øst.

Ærgerligt nok, nåede han ikke at få et billede af fænomenet. Heller ikke Holbaekonline.dks redaktør, Rolf Larsen, nåede at trykke på knappen:

– Jeg var på vej fra Jægerspris mod Holbæk, da jeg kort før Lyngerup i Hornsherred så at himlen blev totalt lyst op. Jeg tænkte at det nok var en meteor og greb ud efter et kamera, men nåede ikke at få et billede, før det var slut. Lyset var så kraftigt, at alt blev lyst op i nogle få sekunder og så var der bælgmørkt igen.

Holbaekonline.dk hører gerne fra andre, som har set meteoren eller oplevet himlen blive lyst op kort efter klokken 22 lørdag aften. Vi modtager også gerne billeder eller video af det, hvis nogen skulle være så heldige, at have fanget det, f.eks. på deres overvågningskamera. Skriv til: info@holbaekonline.dk eller skriv i kommentarfeltet herunder.

1 thought on “Meteor kunne ses overHolbæk

  1. Himmelen blev total lyst op Ca. 22.05 på Orø, var på vej ind ad døren! Det var mere lyst end dagslys og varede et split sekund! Utrolig oplevelse! Som jeg oplevede det var det i nordvestlig retning!

Comments are closed.