Her er hun: Borger nr. 70.000

Borgmester Søren Kjærsgaard overrækker blomster til kommunens borger nr. 70.000, Tascha Kaltoft Rasmussen.
Borgmester Søren Kjærsgaard overrækker blomster til kommunens borger nr. 70.000, Tascha Kaltoft Rasmussen.

Holbæk Kommune har nu rundet 70.000 indbyggere. Det blev fejret med en buket blomster og et besøg fra Holbæks borgmester.

Holbæk Kommune vokser. Der har aldrig været flere borgere, og senest rundede kommunen 70.000 indbyggere.
Onsdag aften besøgte Holbæk Kommunes borgmester Søren Kjærsgaard 31-årige Tascha Kaltoft Rasmussen, der netop er flyttet til Knabstrup med sin kæreste og hans datter.

Men hvem er så borger nr. 70.000? – det er såmænd Tascha Kaltoft Rasmussen, som er flyttet til Knabstrup fra Roskilde med sin kæreste og hans datter.

Borgmesteren på besøg
Onsdg aften mødte Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard (V) op hjemme hos Tascha og overrakte hende en buket blomster og gaver.

Siden begyndelsen af 2015 er Holbæk Kommune vokset med knap 1.000 borgere og det er noget man har holdt øje med på borgmesterkonteret:

– Vi har gennem 2015 kunnet se, at vi med stormskridt nærmede os de 70.000. Det ville vi selvfølgelig gerne markere ved at besøge den borger, der blev nummer 70.000. Som borgmester er det naturligvis helt fantastisk at vi vokser som kommune. Jeg håber og tror, udviklingen fortsætter, og den gode nyhed er, at der er plads til endnu flere her i kommunen, siger Søren Kjærsgaard.

Tascha Kaltoft Rasmussen har sit eget firma, der tilbyder fodpleje til blandt andre ældre og det glæder borgmesteren:

– Vi er glade for alle nye borgere, der beslutter sig for at komme til Holbæk Kommune. Men som borgmester kan jeg da ikke lade være med at glæde mig over, at vi udover Tascha og hendes familie også kan glæde os over en ny virksomhed, siger Søren Kjærsgaard.

Oprindeligt stammer Tascha Kaltoft Rasmussen fra Vejen i Jylland og har boet i Roskilde. For hende er det ikke noget problem at være flyttet fra en større by og ud på landet:

– Jeg kan godt lide roen herude. Der er højt til himmelen, og når jeg vågner hver morgen, kan jeg kigge ud på naturen og nyde den. Jeg føler ikke, at jeg har mistet noget ved at flytte lidt længere ud på landet, og der er jo ikke langt til skole, indkøb og fritidsmuligheder. Og vil vi en tur til Holbæk eller Jyderup, så tager det altså ikke lang tid at komme dertil i bil, fortæller hun, og nævner, at hun nu også glæder sig til at kunne servicere kommunens ældre med sin udekørende fodplejeklinik.

Skriv et svar