21-årig dømt for røveri mod Dagli’Brugsen i Ladegårdsparken

Dagli'Brugsen i Ladegårdsparken blev torsdag udsat for væbnet røveri. Fredag blev røveren i dømt et års fængsel. Foto: Rolf Larsen.
Dagli’Brugsen i Ladegårdsparken blev torsdag udsat for væbnet røveri. Fredag blev røveren i dømt et års fængsel. Foto: Rolf Larsen.
En 21-årig mand fra Holbæk blev i dag dømt for et røveri, han begik i går.

Torsdag aften klokken 18.35 røvede en pistolbevæbnet mand Dagli’Brugsen i Ladegårdsparken i Holbæk. Røveren fik udleveret et pengebeløb, hvorefter han stak af fra stedet.

Men politiets efterforskning førte til, at man klokken 21.05 kunne anholde en 21-årig mand fra Holbæk og sigte ham for røveriet.

Han blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk og her blev han idømt en såkaldt “straksdom” på et års fængsel og blev sendt direkte til afsoning.

Skriv et svar