Velbesøgt nytårskoncert i Holmstrup kirke i Jyderup

En musiker fra Amadeusensemblet viser et sjældent blæserinstrument frem som minder om obo, men ikke er det. Er der nogle af vore læsere som ved hvad det hedder? Foto: Jesper von Staffeldt.
En musiker fra Amadeusensemblet viser et sjældent blæserinstrument frem som minder om obo, men ikke er det. Er der nogle af vore læsere som ved hvad det hedder? Foto: Jesper von Staffeldt.
Kulturen trives også godt i Udkantsholbæk. Holmstrup kirke havde i går lørdag indbudt til hvad man vel må kalde sæsonens sidste nytårskoncert.

Et pænt stort publikum tog vel imod indbydelsen til en klassisk koncert med musik af både Strauss og Mozart. Ikke den/eller de Strauss’er vi kender fra nytårskoncerten i Wien, men Richard Strauss, vel nok mest kendt fra åbningsmusikken til “Rumrejsen år 2001”.

Holbaekonline. dk var til stede med kameraer og det helt store lydudstyr og søndag d.7. februar kl. ca 22.25 sender vi et uddrag af koncerten med Amadeusensemblet dirigeret af kirkens organist Erik Jakobsson. Det sker på Lokalkanalen, som bl.a. har sender i Jyderup. Lokalkanalen sender på samme kanal hvor man kan se tegnsprog mellem 17 og 21.

2 thoughts on “Velbesøgt nytårskoncert i Holmstrup kirke i Jyderup

  1. Kære Holbæk-Online
    Instrumentet hedder et bassethorn. Det er en lidt dybere klarinet med en særlig sprød klang, som Mozart elskede.

Skriv et svar