25. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi advarer mod udlændinge, som tilbyder udførelse af forskelligt arbejde og ydelser.

Mandag middag kørte en rød varebil på polske nummerplader rundt i kvarteret ved Kærsangervej/Rørsangervej i Holbæk, hvor et vidne bemærkede, at en mand henvendte sig til ældre borgere, der bor i området med tilbud om arbejde m.v.

Det fik politiet til på Twitter at advare om at købe ydelser på den måde, idet der er mange eksempler på, at arbejdet enten ikke bliver udført eller der opstår tvist om betalingen, og derfor er politiets råd, at man ikke indlader sig på aftaler i den retning, hvis man vil undgå problemer.