28. marts 2024

En bomberydder i fuld beskyttelsesdragt under ransagningen i huset i Kundby. Foto: Michael Johannessen.

En bomberydder i fuld beskyttelsesdragt var onsdag eftermiddag i aktion i Kundby. Foto: Michael Johannessen.
En bomberydder i fuld beskyttelsesdragt var onsdag eftermiddag i aktion i Kundby. Foto: Michael Johannessen.

Forsvarets ammonitionsrydere EOD, har dagen i gennem arbejdet på en adresse på Trønningevej i Kundby. Ifølge TV2 har politiet anholdt en 15-årig pige for besiddelse af sprængstoffer og prøvesprængninger.

Holbaekonline.dks havde en fotograf tilstede, mens EOD arbejdede på adressen i Kundby. Som det fremgår af hans billeder og video, som vi bringer under artiklen, så ransagede politiet adressen og gennemgik bl.a. også skraldespande.

Der har også været indsat en ‘bomberydder’ i fuld beskyttelsesdragt på adressen.

Det har ikke været muligt for Holbaekonline.dk at få oplysninger om sagen fra Midt- og Vestsjællands Politi, der i det hele taget er meget lukkede omkring sagen.

Ifølge TV2 har politiet anholdt en 15-årig dansk pige, som er konverteret til Islam. Hun skal være anholdt for besiddelse af sprængstoffer, prøvesprænginger og billigelse af terror.

Heller ikke den oplysning har Midt- og Vestsjællands Politi ønsket at be- eller afkræfte.

Udover politi og EOD var også brandvæsnet og en ambulance tilstede ved adressen og holdt stand-by i tilfælde af, at der skulle blive brug for dem.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.