19. april 2024

Holbæk og Omegns Musikskoles nytårskoncerter er populære. Billeder her er fra koncerten i 2015. Foto: HOM.

Holbæk og Omegns Musikskoles nytårskoncerter er populære. Billeder her er fra koncerten i 2015. Foto: HOM.
Holbæk og Omegns Musikskoles nytårskoncerter er populære. Billeder her er fra koncerten i 2015. Foto: HOM.
Så er det igen blevet tid til den årlige og traditionsrige nytårskoncert på Holbæk & Omegns Musikskole i Gundestrup.

Nytårskoncerten dirigeres af Jens Peter Jensen, som er musiker og musiklærer på HOM og som ligeledes står for melodiarrangementerne af kendte melodier til harmonikastemmer.

Koncerten bliver et sandt festfyrværkeri med kompositioner af bl.a. ABBA, Beatles, Leroy Anderson og Kai Normann Andersen. Jens Peter Jensen garanterer, at publikum nok skal få sig nogle musiske overraskelser.
– Ved Harmonikaensemblets festival-koncert i 2015, oplevede vi meget stor positiv respons på en kendt ABBA-melodi, som jeg havde omskrevet til harmonikastemmer, så vi skal nok få overrasket publikum gevaldigt med endnu flere variationer ved nytårskoncerten, fortæller Jens Peter Jensen.

Harmonika utroligt populært
Netop mulighederne for variationer i melodier til harmonika, er grunden til at så mange er interesseret i at lære at spille harmonika.

– Faget er efterhånden kommet i top 5 blandt de mest populære fag på Holbæk & Omegns Musikskole, fortæller skoleleder Finn Reiner og fortsætter:

– Nytårskoncerten er faktisk et glimrende eksempel på, at alle niveauer og genrer kan forenes og give en koncertoplevelse helt i særklasse.

Ved årets nytårskoncert optræder HOM Harmonikaensemble samt HOM´s Harmonikaorkestre med bl.a. De Glade Harmonikaspillere.

Traditionen tro
Hele nytårskoncerten bliver naturligvis afrundet på festlig vis med H.C. Lumbyes Champagne Galop, hvor tilhørerne får til opgave at sprænge de tildelte balloner på de helt rigtige tidspunkter!

I dagens anledning har harmonikaspillerne fået selskab af sanger Vinnie Jensen og trommeslager Thomas Thomsen. Det er HOM´s støtteforening Kultur- & Musikforeningen af 1984, der står bang og atter er med til at få hele arrangementet til at løbe af stablen.

HOMs nytårskoncert foregår søndag d. 17. januar kl. 15.00. Billetsalget er allerede godt i gang, så reserver dine billetter hos HOM på tlf. 59 66 08 66 eller mail hom@hom-musik.dk. Pris 60 kroner inklusiv champagne og kransekage.