23. april 2024

Peter Ebbe Tønder (i neon-grøn t-shirt) er ny cheftræner for HB&Is 2. divisionshold. Han skal sørge for en mere offensiv stil i det kommende nedryknignsspil. Foto: Rolf Larsen.

Peter Ebbe Tønder (i neon-grøn t-shirt) er ny cheftræner for HB&Is 2. divisionshold. Han skal sørge for en mere offensiv stil i det kommende nedryknignsspil. Foto: Rolf Larsen.
Peter Ebbe Tønder (i neon-grøn t-shirt) er ny cheftræner for HB&Is 2. divisionshold. Han skal sørge for en mere offensiv stil i det kommende nedryknignsspil. Foto: Rolf Larsen.

Cheftræner Håkan Håkansson er historie – Holbæk B&I har forfremmet assistentræner Peter Ebbe Tønder til ny cheftræner for 2. divsionsholdet med øjeblikkelig virkning.

Et magert udbytte af kampene mod bundholdene i efteråret er årsag til, at holdet skifter Håkansson ud.

– Med en meget kompetent spillertrup, bedre end i foråret, blev det kun til et point i gennemsnit mod nedrykningskandidaterne fra B1908, Avarta og AB Tårnby. Det er ikke tilfredsstillende, men det er ekstra bekymrende, at det netop er den type modstandere, HBI kommer til at møde til foråret, hvor der skal leveres bedre resultater, så vi kan blive i 2. division, siger formanden for Holbæk B&Is eliteudvalg, Asger Madsen til klubbens hjemmeside.

Holbæk B&I skal i foråret slå sine folder i nedrykningsspillet i 2. division og her er der brug for en boldbesiddende offensiv spillestil og den mener klubben, at Peter Ebbe Tønder kan levere:

– Vi tror på, at Peter Ebbe Tønder som ny cheftræner kan forløse det potentiale, som vi mener, der er i vores spillertrup – både hvad angår det spillemæssige og det resultatorienterede, siger Asger Madsen, der også mener, at den nye cheftræner har de kompetencer, der skal til for at styrke udviklingen af klubbens egne talenter.

Anerkendelse til Håkansson
Det har ikke været nogen let beslutning for klubbens eliteudvalg at beslutte udskiftningen på cheftræner-posten. Men der er, ifølge Asger Madsen, ikke tale om en panikløsning og han anerkender Håkanssons store indsats for klubben:

– Stefan Håkansson trådte til på et svært tidspunkt, da klubben kæmpede sig igennem en hård tid. Han førte holdet til overlevelse i 2. division med en meget ung og uprøvet trup. Det skal Stefan have stor anerkendelse og en kæmpe tak for.

At udskiftningen sker netop nu, er der også en grund til, fortæller Asger Madsen:

– Klubbens ledelse har vurderet, at et skifte på cheftrænerposten er mest optimalt før en lang vinterpause, hvor den ny cheftræner får tid til at sætte sit præg på truppen og spillet.

Holbæk B&I spiller sin første kamp i nedrykningsspillet søndag den 20. marts på hjemmebane mod Odder.