18. april 2024

Borgmester Søren Kjærsgaard holder tale inden julelyset tændes. Foto: Michael Johannessen.

Borgmester Søren Kjærsgaard holder tale inden julelyset tændes. Foto: Michael Johannessen.
Borgmester Søren Kjærsgaard holder tale inden julelyset tændes. Foto: Michael Johannessen.
I dag blev både juletræet og julebelysningen i bymidtens handelsgader tændt.

Borgmester Søren Kjærsgaard fra Venstre – Danmarks Liberale Parti, holdt tale inden han tændte lyset og selvom han måtte tale uden forstærkeranlæg, da leverandøren tilsyneladende havde glemt det, så var det nemt at høre, at Søren Kjærsgaard gav en dybfølt tak til Byforum for at de besøgende nu kan komme i julestemning, med en langt større julebelysning end tidligere set. Hvis han i sin tale takkede skatteyderne i hele Holbæk Kommune, som i praksis har betalt for de mange lys, så kunne det ikke høres på grund af det manglende forstærkeranlæg.

Temaet i borgmesterens tale var fællesskab og den handlede om fællesskab i familien, på arbejdspladsen og i kommunen.

“Netop fællesskab er et stærkt signal i Holbæk Kommune”, sagde borgmesteren blandt andet. Og der kunne alle fremmødte så stå og føle en fælles glæde over deres julelys, som i de kommende uger skal gøre Holbæk bymidte julesmuk.

Da lysene var tændt, stod Smedelundsgade, Nygade, Ahlgade og Blegstræde smukke i den mørke november aften – i stor kontrast til sidste år, hvor gaderne lå mørke og kedelige hen, mens butiksindehaverne forventede, at folk kom fra nær og fjern for at gøres deres juleindkøb.

Julemanden lagde vejen forbi i sin travle tur gennem Holbæk og der var levende julemusik, som var med til at gøre hyggen endnu større.

Holbaekonline.dk bringer en lille stemningsreportage fra julelystændingen i vores udenselse på LokalKanalen søndag d. 6. december kl. 22.00 med genudsendelse efterfølgende mandag og torsdag kl. 8.30.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her

1 thought on “Borgmesteren sørgede for julelyset

  1. Citat:
    “at Søren Kjærsgaard gav en dybfølt tak til Byforum for at de besøgende nu kan komme i julestemning, med en langt større julebelysning end tidligere set. Hvis han i sin tale takkede skatteyderne i hele Holbæk Kommune, som i praksis har betalt for de mange lys, så kunne det ikke høres på grund af det manglende forstærkeranlæg.”

    På den liberale mediekoncern Sjællandske nyheder – NordvestNyt kan man læse at det er (citat):
    “Det er den nye forening Byforum, der har investeret de 500.000 kroner, og julebelysningen består af forskellige former for lys alt afhængig af, hvilken af de fire gader du går i.”..

    DET ER EN SANDHED MED MODIFIKATIONER
    Eftersom det jo netop er skatteyderne i Holbæk kommune som betaler for finianseringen af Holbæk Byforum…

    MEN DET ER JO FINT AT FÅ DET TIL AT SE UD SOM OM
    Man (Holbæk byforum) er den glade giver når det i virkeligheden er andre (skatteyderne) som betaler.

    Det er åbenbart et udtruk for den liberale politik der føres i Holbæk kommune = skatteyderne betaler og andre tager æren for det…

    VEDR FÆLLESSKAB
    Fællesskab er også noget som forpligter – og det fællesskab har handelsstandsforeningen valgt at stå udenfor ved at lade andre betale for regningen.

    MON DE FORRETNINGSDRIVENDE
    Betaler en del af deres juleoverskud (udover alm.skat/moms) tilbage til skatteyderne i Holbæk kommune..?
    Næppe.

    FINT NOK MED JULELYS
    Men de havde været passende hvis de (Holbæk byforum og Holbæk handelstandsforening..) selv bidrog til at dække udgifterne.

    Det er jo altid nemt at give “gaver” når det er andre som betaler for dem 😉

    ““Netop fællesskab er et stærkt signal i Holbæk Kommune””
    Ja men der er åbenbart nogle som er mere fælles end andre.

Comments are closed.