20. april 2024

Tirsdag aften klokken 20.10 blev Dagli’Brugsen på Ørnevej i St. Merløse udsat for røveri.

To medarbejdere blev efter lukketid holdt op af to røvere ved forretningens bagindgang. Ved at true med en pistol lykkedes det røverne at få medarbejderne til at udlevere kontanter.

De to røvere beskrives som: Mænd, 20-25 år, 170-175 cm høje, begge iført mørkt tøj De forsvandt fra stedet i ukendt retning.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner eller andre, der har oplysninger om røveriet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.