29. marts 2024

En 85-årig mand fra Herlev fik alvorlige skader i hovedet da to biler stødte sammen ved Bromølle Kro.

Uheldet skete, da den 85-årige ville krydse Slagelsevej fra en p-plads på den ene side af vejen til indkørslen til Bromølle Kro på den anden side.

Da han krydsede Slagelsevej blev han påkørt af en tysk bil med en 44-årig mand fra Tyskland bag rattet.

Den tyske familie i bilen slap uskadt fra uheldet, men den 85-årige blev svært tilskadekommen først kørt til Slagelse sygehus til behandling, men kort efter overført til Odense Universitetshospital. Den 85-årige havde pådraget sig alvorlige skader i hovedet, men meldes uden for livsfare.