25. april 2024

Onsdag kort før klokken 17 fik politiet en henvendelse om, at to mænd var set gående fra søen ved Ejlers Urnesvej i retning mod Ladegårdsparken og medbringende genstande, som kunne opfattes som en eller anden form for skydevåben.

Politiet kørte til området med flere patruljer for at lede efter mændene, ligesom politiet talte med borgerne i området om, hvorvidt de også havde set mændene.

Beboerne i området havde ikke bemærket mændene, ligesom politiet trods intens eftersøgning heller ikke fandt mændene. Derfor har politiet ikke grundlag for at foretage videre i anledning af anmeldelsen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.