29. marts 2024

Kristian Holm stopper i Holbæk B&I - med bopæl i København, fuldtidsstudier i Hillrød og fodbold i Holbæk er det ikke nemt at få tingene til at hænge sammen. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Anfører Kristian Holm er ramt af karantæne. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Anfører Kristian Holm er ramt af karantæne. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Holbæk B&Is 2. divisions hold er i eftermiddag på besøg hos AB Tårnby på Amager.

Efter sidste søndags kamp mod Hvidovre, har Holbæk desperat brug for point.

Efter 12 kampe ligger Holbæk nemlig på 6. pladsen med 14 point. Det er to pladser under stregen til nedrykningsspillet. AB Tårnby ligger på 7. pladsen med 11 point. Lige over Holbæk – på 5. pladsen – ligger Avarta med samme point tal. Men på grund af bedre målscore, ligger Avarta altså over Holbæk.

Holbæk har stadig en – spinkel chance – for at komme til gå videre til oprykningsspillet, hvis alt ellers arter sig efter Holbæks behov de sidste to spillerunder i efteråret.

Profiler har karantæne
Når Holbæk i eftermiddag løber på banen på Tårnby Stadion, så bliver det uden to vigtige profiler. Mohammed Asrihi og anfører Kristian Holm er nemlig begge ramt af karantæne på grund af deres forseelser i sidste weekends kamp mod Hvidovre. Her blev Mohammed Asrihi udvist og Kristian Holm fik en advarsel.

Også AB Tårnby må undvære en spiller. Det er Søren Weibel, som blev udvist i sidste weekends kamp mod B1908.

Kampens dommer, Benjamin Willaume-Jantzen, fløjter kampen igang kl. 14.00.