19. april 2024

Kurt Ravn synger julen ind igen i år. Billedet er fra en tidligere julekoncert Med Kurt Ravn, som dengang havde Maria Sjöberg med som gæstesolist. Foto: Jesper von Staffeldt.

Kurt Ravn synger julen ind igen i år. Billedet er fra en tidligere julekoncert Med Kurt Ravn, som dengang havde Maria Sjöberg med som gæstesolist.  Foto: Jesper von Staffeldt.
Kurt Ravn synger julen ind igen i år. Billedet er fra en tidligere julekoncert Med Kurt Ravn, som dengang havde Maria Sjöberg med som gæstesolist. Foto: Jesper von Staffeldt.
Julen nærmer sig med hastige skridt – supermarkederne er allerede igang med at sælge pebernødder, glögg og alskens nissechokolade. Men endnu vigtigere: Det er blevet tid til at sikre sig billetter til årets julekoncerter.

En af de julekoncerter, som det helt sikkert er værd at købe billet til, er julekoncerten med Kurt Ravn.

Traditionen tro, vil Kurt Ravn også i år fylde de danske kirker med populære og stemningsfulde julesange- og salmer og i Holbæk bliver det så i Skt. Nicolai Kirke.

Med sig har han en af Danmarks mest efterspurgte og prisvindende mezzosopraner, Andrea Pellegrini, som gæstesolist.

Musikerne er Oboist ved Sjællands Symfoniorkester Birgitte Lindum, solotrompetist ved Danmarks Radios Symfoniorkester Michael Frank Møller og kapelmester organist, pianist Carl Ulrik Munk-Andersen.

Så der skulle være en god chance for, at komme i den helt rigtige julestemning med denne koncert, som foregår søndag d. 29. november kl. 16.00.

Det er Logen Nexus-Opus i Serapions-Ordenen i Holbæk, der afholder koncerten.

Billetter kan bestilles på www.billetnet.dk eller tlf. 70156565.

Varm op med koncertoptagelse
Hvis man har lyst til at få et glimt af hvordan en julekoncert med Kurt Ravn er, så kan man se denne lille video herunder, der er en optagelse af hans julekoncert i Skt. Nicolai Kirke i 2012, optaget af Holbaekonline.dk med de medvirkendes tilladelse:

3 thoughts on “Julekoncert med Kurt Ravn i Skt. Nicolai Kirke

  1. OBS : Det rigtige nummer er :
    70156565.
    Man skal nok være hurtig på tangenterne hvis man vil sikre sig biletter

  2. Erfaringen fra de andre år siger, at man ikke skal vente for længe med at købe billetter, da der er stor interesse omkring dette arrangement.
    Og så er det en fantastisk start på julen denne 1. søndag i advent.

Comments are closed.