24. april 2024

Kort før klokken halv et nattent il søndag fik politiet via alarm 112 en melding om, at der var “uventede gæster” i en have på Landevejen i Svinninge.

Det viste sig, at en 18-årig mand fra Føllenslev under kørsel ad Landevejen havde mistet herredømmet over personbilen, som fløj ca. 30 meter, før den standsede i en have.

Både føreren og den 14-årige dreng, der var passager, slap begge uskadte fra ulykken.

Ingen andre parter var involveret i ulykken, der, ifølge Midt- og Vestsjælands Politi, formentlig skyldtes for høj fart.