19. april 2024

Dødsfald på kommunale institutioner er ikke god omtale for Holbæk Kommune – derfor betalte man et Københavnsk PR og lobbybureau 594.000 kroner for at få hjælp til at håndtere kritiske spørgsmål fra pressen. Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Jyllands-Posten har fået aktindsigt hos flere kommuner om deres brug af kommunikationsbureauer, og blandt dem er Holbæk Kommune, som i forbindelse med skandalerne på bostedet Tornhøj i Jyderup sidste år hyrede bureauet Jøp, Ove og Myrthu.

Bureauet fik til opgave at lave en strategi for, hvordan pressen og andre kritikere skulle håndteres. Det skete bl.a. ved at der, ifølge Jyllands-Posten, blev lavet en liste over spørgsmål som pressen kunne formodes at stille og så en række svar, som man kunne give.

Desuden gik strategien ud på at kommunen skulle fremstå var åben og klar til dialog i sin kommunikation og komme ud med et hovedbudskab om at “hver en sten skal vendes” og “fakta skal på bordet”.
Bla. gik direktøren for området Kenn Thomsen dengang ud og sagde, at “Vi skal blive bedre til at kommunikere. Vi kan tydeligt se, at vi kan gøre meget mere på det område. Vi kan blive bedre til dialog og til at dele den viden, som pårørende og medarbejdere har” og “Vi er taknemmelige for, at så mange har villet bruge tid på at hjælpe os med at blive bedre”.

Men samtidig blev der internt arbejdet på, at holde andre møgsager skjult for pressen; heriblandt to dødsfald.

I den ene af sagerne var journalerne forsvundet, og der blev udarbejdet en plan for, hvad kommunen skulle svare, hvis en journalist spurgte om det var rigtigt, at sagsakterne var væk. I sådanne tilfælde skulle der blot svares “Jeg kan desværre ikke sige mere”.

Af Jyllands-Postens afdækning fremgår det også, at der blev udarbejdet en liste over hvem der skulle “håndteres”. På den ene side var der de “Allierede”, som bl.a. var byrådet, værger og sagsbehandler og på den anden side “Modstandere”, som bl.a. var tidligere medarbejdere, Handicaprådet og LEV formanden Sytter Kristensen, der også tidligere havde udtalt sig kritisk om Holbæk Kommunes behandling af borgerne.

Læs om: Holbæk Kommunes brug af eksternt PR bureau i møgsager

Læs også: Alle artikler på holbaekonline.dk om Tornhøj-sagen

3 thoughts on “Holbæk Kommune brugte 600.000 kroner på at fortie møgsager

  1. Hvis Holbæk Kommune behandlede sine borgere ordentligt, var det ikke nødvendigt at bruge så mange penge på at holde sandheden skjult og “redde egen røv”.

  2. Ikke underligt at Holbæk Kommune ingen penge har, så de bruger så mange penge på dette

  3. Næste gang Holbæk kommune/ venstrepolitikeren Pernille Kruse vil spilde omkring 600.000 Kr på at skabe ro – så kontakt mig….
    Det svarer minimum til 2 helårs-stillinger for SSA-ere…
    Man kan jo kun håbe på at borgerne i Holbæk kommune husker det og alt det andet som den Venstreledet kommune har stået for – herunder “flyt eller mist din boligstøtte” m.m. til det kommende kommunalvalg:

    For det var næppe en ide som opstod spontant i hovedet på arbejdsmarkedschefen…

Comments are closed.