20. april 2024

Hvidovre måtte kæmpe for bolden, da holdet var gæster i Holbæk i sidste sæson. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Holbæk kommer også til at møde Hvidovre i den kommende fodboldsæson. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Holbæk kommer også til at møde Hvidovre i den kommende fodboldsæson. Arkivfoto: Rolf Larsen.
Om en måned starter en ny sæson i 2. division – en divison, som ser anderledes ud end de foregående år.

DBU har, som vi tidligere har skrevet, lavet turneringsstrukturen om, så der fra den nye sæson er 24 hold i 2.division fordelt på tre puljer med 8 hold, hvor de fire bedst placerede i hver gruppe spiller slutspil i foråret, med oprykning til 1. division til de to bedst placerede hold.

Ligeledes vil der være et slutspil for de 12 hold, der ender som 5-8 i grundspillet, hvor 9–12 rykker ned i Danmarksserien.

Holbæk B&I, der klarede skærerne i sidste sæson og blev et af de overlevende 24 hold, da DBU reducerede antallet af hold fra 32, er kommet i pulje 1 med AB, AB Tårnby, Avarta, B1908, Brønshøj, HIK og Hvidovre.

Det er altså mest “gamle kendinge” i pulje 1. Nye er AB Tårnby som er rykket op fra Danmarksserien og AB, som er rykket ned fra 1. division.

De to andre puljer består af pulje 2 med B93, Dalum IF, FC Svendborg, Frem, Fremad Amager, Marienlyst, Nykøbing FC og Næsby. Og pulje 3 med Brabrand, Jammerbugt FC, Kolding IF, Middelfart, Odder, Skovbakken, Thisted, Aarhus Fremad.

Første kamp er mod Brønshøj
Holbæk B&I spiller sin første kamp i den nye sæson søndag d. 9. august mod Brønshøj hjemme på Holbæk Stadion. Og så går det ellers weekend efter weekend med nye kampe indtil vinterpausen begynder efter hjemmekamp mod B1908 den 7. november.

Holbæk B&Is kampe i efteråret 2015
Søndag 09.08.15 kl. 13:30 Holbæk – Brønshøj (Holbæk Stadion)
Lørdag 15.08.15 kl. 13:00 HIK – Holbæk (Gentofte Stadion)
Søndag 23.08.15 Kl. 13.30 Holbæk – AB (Holbæk Stadion)
Lørdag 29.08.15 kl. 15.00 Hvidovre – Holbæk (Kæmpernes Arena)
Søndag 06.09.15 kl. 13.30 Holbæk – AB Tårnby (Holbæk Stadion)
Lørdag 12.09.15 kl. 13.00 B1908 – Holbæk (Sundby Idræts Plads)
Søndag 20.09.15 kl. 13.00 Avarta – Holbæk (Espelunden)
Søndag 27.09.15 kl. 13.30 Holbæk – Avarta (Holbæk Stadion)
Lørdag 03.10.15 kl. 15.00 Brønshøj – Holbæk (Tingjberg Idrætspark)
Søndag 11.10.15 Kl. 13.30 Holbæk – HIK (Holbæk Stadion)
Søndag 18.10.15 kl. 13.00 AB – Holbæk (Gladsaxe Stadion)
Søndag 25.10.15 kl. 13.30 Holbæk – Hvidovre (Holbæk Stadion)
Lørdag 31.10.15 kl. 14.00 AB Tårnby – Holbæk (Tårnby Stadion)
Lørdag 07.11.15 kl. 14.00 Holbæk – B1908 (Holbæk Stadion)