25. april 2024

Den tidligere Holbæk-spiller, Christian Poulsen stopper i FC København.

Ifølge holbaek.fodboldarkiv.dk spillede Christian Poulsen 87 kampe for Holbæk i perioden 1997-2000 og scorede 19 mål. To gange opnåede ha at blive “Årets spiller”, det var i 1998 og igen i 2000.

Christian Poulsen var 20 år, da han i sommeren 2000 skiftede fra Holbæk til FC København. To år senere skiftede han til Schalke 04 og det var starten på en lang udlandskarriere, som også bragte ham til Sevilla, Juventus, Liverpool, Evian og Ajax. I efteråret 2014 vendte han tilbage til FC København.

Dertil kommer 92 kampe for det danske landshold.

Men nu har han altså valgt at stoppe op og se sig omkring.

– Jeg var usikker på, hvad jeg ville med min karriere efter så mange år i udlandet, da jeg i efteråret 2014 skrev kontrakt med FCK. Derfor valgte jeg kun at skrive kontrakt frem til 30. juni i år. Det har været en god og spændende tid, og jeg har haft det rigtig godt med mine holdkammerater, Ståle, det øvrige trænerteam, sundhedssektoren, ledelsen og alle omkring holdet, så det er med en god følelse over for klubben, at jeg nu takker af. Jeg har samtidig en god fornemmelse af at have bidraget til en positiv udvikling i klubben, siger Christian Poulsen til FC Københavns hjemmeside og fortsætter:

– Jeg kunne være fortsat, men har valgt at stå frit med hensyn til, hvad min fremtid bringer. Det vil jeg bruge den næste periode til at overveje.