20. april 2024

Et overgravet kabel mellem Kalundborg og Svebølle giver problemer for togtrafikken mellem Holbæk og Kalundborg. Derfor har DSB i stedet indsat togbusser.

Det overgravede kabel betyder også, at højtalere og skærme på stationerne ikke virker.

Togbusserne kører mellem Kalundborg og Holbæk. De standser på alle stationer i begge retninger.

Det første tog kører fra Kalundborg kl. 9.58 og det første tog fra København, som kører hele vejen til Kalundborg er toget fra Holbæk kl. 10.39.

Derefter kan togene følge den normale køreplan igen.

Skærme og skilte vil fungere igen ved 12-tiden, når kablet er helt repareret, oplyser DSB.