20. april 2024

Lørdag er der Amerikansk Fodbold på Fælleden i Holbæk hele dagen.

Amerikansk Fodbold er en populær sport på TV – men heldigvis har vi også muligheden for at se spillet “live” for Holbæk har nemlig selv en klub indenfor sporten og de er i aktion lørdag.

Hos juniorerne spiller Red Eagles mod Copenhagen Towers. Der er kick-off klokken 10.00.

Bagefter spiller Red Devils seniorer mod Kronborg Knights. Den kamp har kick-off klokken 14.00.

Der er altså rig mulighed for at opleve denne sportsgren fra skråningerne rundt om naturstadionet.