28. marts 2024

I dag slår Røde Kors afdeling Tornved/Bjergsted dørene op til den helt nye butik på Industrivej.

Afdelingen har drevet to butikker i Jyderup. Tøjbutikken, der har ligget på samme adresse i byen i 20 år og var på 120 kvm og møbelbutikken på 180 kvm i to plan. Men der var pladsmangen og derfor besluttede den lokale Røde Kors afdeling at slå de to butikker sammen og flytte til større lokaler.

Det blev til et 1000 kvm stort lokale i et plan på Industrivej 2 i Jyderup.

De frivillige medarbejder arbejder hårdt på at gjort butikken klar til åbningen i dag.

Kl. 10 vil Holbæks Borgmester Søren Kjærsgård klippe snoren over til en af de 20 største Røde Kors butikker i Danmark. Butikken vil fremover have åben 10 – 14 om lørdagen alle andre dage er der åben 10 – 17, søn og helligdage er der lukket.

Når butikken bliver åbnet, vil Røde Kors Tornved/Bjergsted have 2 butikker blandt de 20 største, da butikken på Frederiksberg 1a Svebølle er på ca 1100 kvm.

Åbningen falder i øvrigt sammen med TV2’s og Røde Kors’ store Danmark smider tøjet indsamling.