19. april 2024

Ved syv-tiden søndag morgen fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var i færd med at ødelægge en bil ved en fastfood-restaurant på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.

Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en 22-årig mand fra Kirke-Hyllinge og en 23-årig mand fra Svinninge, som havde sparket en bils ene sidespejl af, og den anden havde været oppe på kølerhjelmen, så den derved fik mindre buler.

De to mænd, der ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, begge var påvirket af spiritus, blev sigtet for hærværk og kan nu ud over en straffesag se frem til at modtage et erstatningskrav for skaderne på bilen, inden straffesagen kan afgøres.

Bilens ejer er underrettet om sagen.