Holbæk-Orø færgen på værft: Arbejdet er igang

Skruen inspiceres. Det kan heldigvis gøres tørskoet, for Orø ligger i dok på Ærø. Foto: Lars Wolfgang Hansen.
Skruen inspiceres. Det kan heldigvis gøres tørskoet, for Orø ligger i dok på Ærø. Foto: Lars Wolfgang Hansen.
Færgen Orø er nu kommet på værft og arbejdet er igang. Holbaekonline.dk bringer løbende historier og billeder fra turen.

Tidligt i morges sejlede færgen ind i dok, som derefter blev tømt for vand, så man også kan komme til at inspicere fartøjet under vandlinjen, uden at blive våd.

– Så er færgen landfast med Ærø og vi står nu tørskoet på Ærø, oplyste overfartsleder på Færgefarten Orø-Holbæk, Lars Wolfgang Hansen til Holbaekonline.dk, efter færgen klokken 6 mandag morgen dokkede ind.

Værftsarbejderne gik med det samme igang – der er ingen tid at spilde, for færgen skal jo gerne være tilbage i Isefjorden og genoptage færgesejladsen lørdage morgen.

– Bunden er blevet inspiceret, og nu går de i gang med rensning og klargøring til maling, oplyste Lars Wolfgang Hansen mandag formiddag og fortsatte:

– Bovklapperne er blevet pillet af, så de kan blive efterset og motorerne skal have det store eftersyn. Om lidt fjerner de branddørene, så de nye kan blive monterede.

På trods af det meget arbejde der skal nås, så er der stadig optimisme at spore, kan man forstå på overfartslederens melding fra Ærø til Holbaekonline.dks læsere:

– Malerformanden smiler – endnu – og tror på, at vi bliver færdige fredag.


Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

Læs alle artiklerne om: Holbæk-Orø færgen på værft

Skriv et svar