Anmeldelse: Miras verdener

Fra Miras Verdener. Foto: David Trood.
Fra Miras Verdener. Foto: David Trood.
Hvad er en rigtig familie? ”Far, mor og børn” er måske det mange drømmer om, men ifølge Danmarks Statistik findes der mindst 37 forskellige familieformer i Danmark. Så hvordan skal vi forholde os til hinanden i de nye familieformer? Her er inspiration at hente for både børn og voksne.

Mira er ni år og skændes med sin bonusbror, Hans. Men Mira og Hans kan faktisk godt lide hinanden og vil ikke finde sig i at holde op med at være søskende, bare fordi deres forældre beslutter sig for at blive skilt. Mira prøver at forklare sin bonusfar, hvorfor Hans er ked af det. Oliver har to mødre og to fædre, der alle elsker ham og savner ham, når han er hos de andre. Oliver vil ikke undvære nogen af dem.

I forestillingen, Miras verdener, følger vi børnenes synsvinkler ind og ud af skiftende familierelationer i forskellige rammer – sat af de voksne. Børnene taler af hjertet om savn, angst, venskab og kærlighed. Mira har gjort sig mange tanker og giver de voksne råd om, hvad de skal sige og gøre i forhold til børnene. Hans har skrevet en bog om bonussøskende. Miras mor er optaget af en bog om at følge sine sanser og realisere sig selv. Bonusfar er rådvild.

Emnet er alvorligt, men fremstilles humoristisk i en let poetisk tone uden moralske pegefingre.

Foto: David Trood.
Foto: David Trood.

Der er kun én scene og alligevel skifter den mange gange, hvor vi går ind i forskellige verdener, hvor en ny familiehistorie udfoldes. Alt sammen i et flydende og roligt tempo. Der dvæles længe nok ved en situation til at vi berøres, men ikke så længe at vi når at blive rigtig kede af det. Skiftene markeres elegant på forskellig måde: sørgmunter violinspil, en pludselig lyd, en ny person går ind gennem en billedramme, to dukker er nye aktører eller to af skuespillerne tager skæg eller maske på og bliver nye figurer i fortællingen.

Skuespillet er præget af veloplagthed og dygtig udfoldelse af forskellige karakterer. De fire skuespillere spiller alle flere roller. Voksne spiller børn og kvinder spiller mænd. Rolleskiftene markeres enkelt og tydeligt med få rekvisitter som fx store masker eller en blå paryk. De mange skift kunne virke forvirrende, men det gør de ikke. Tværtimod understreger de pointen i at tage forskellige synsvinkler indenfor en familie. Flertydigheden i figurerne illustreres med enkle virkemidler. Vi ser fx en far eller en mor, der taler både bag masken og udenfor masken. Mira kommenterer sin mors mundstilling, der efterfølgende flyttes så buen vender enten opad eller nedad. Vi bliver mindet om, at vi alle udtrykker os gennem små tegn og børn registrerer det.

Uanset familiebaggrund, kan alle nok genkende noget i mødet med Miras verdener. Det kunne Elvira og Ida, to piger på omkring 10-12 år. De mente, at oplevelsen af teaterstykket kan gøre det nemmere at sætte sig ind i, hvordan det er at være et delebarn eller en bonussøsken. De to piger var enige om, at det vigtigste ved en ”familie” er, om man kan lide hinanden, -og kæledyr kan også tilhøre familien. Børnene blandt tilskuerne følte sig tydeligvis mødt og godt underholdt. Ligesom de voksne.

”Miras verdener” kan absolut anbefales til skoler eller biblioteker, og har du bonusbørn, så tag dem endelig med til forestillingen. Tilhører du en gammeldags far-mor-og-børn-familie, så kan ”Miras verdener” også være et godt oplæg til en snak om, hvad der skal til for at være en god familie.

Info:

Miras Verdener

Medvirkende: Lotte Bergstrøm, Henrik Steen Larsen, Casper Sloth og Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet

Dramatiker: Martina Montelius

Instruktion: Marita Dalsgaard

Oversættelse: Michael Ramløse

Scenografi: Tanja Bovin

Teknik og værksted: Jakob Ebbe og Lucas de Azevedo

Alder: For alle fra 10 år og op.

Varighed: ca. 1 time

Spilledato: mandag d. 13. april, 2015 kl. 9.30, Tirsdag d. 14. april 2015, kl. 9.30 og 11.30 og onsdag d. 15. april kl. 17.00

Sted: Teatret Fairplay, Borchsvej 3, 4300 Holbæk

Skriv et svar