Mørklægning

Fra Holbæk Amts Socialdemokrat 9. april 1940.
Fra Holbæk Amts Socialdemokrat 9. april 1940.
Den tyske besættelsesmagt indførte mørklægning allerede den 9. april 1940.

Notits fra Holbæk Amts Socialdemokrat, 9. april 1940.
Notits fra Holbæk Amts Socialdemokrat, 9. april 1940.

Det betød, at danskerne skulle mørkelægge deres vinduer og al udendørs belysning skulle begrænses for at besværliggøre evt. engelske flys orientering.

Da alle jo skulle mørklægge var det ikke nemt at skaffe rigtige mørklægningsgardiner. I stedet blev der f.eks. brugt farvet papir – og som det fremgår af artiklen fra Holbæk Amts Socialdemokrat d. 10. april 1940, så var det heller ikke muligt for byens papirhandlere, at tilfredsstille efterspørgslen.

Fra Holbæk Amts Socialdemokrat, 10. april 1940.
Fra Holbæk Amts Socialdemokrat, 10. april 1940.

Af samme artikel fremgår det, at mørklægningen den første besættelsesaften ifølge poltiassistent Gilberg “i det store og hele maa betegnes som tilfredsstillende”.

Det var ikke altid, at mørklægningen var lige effektivt. I starten blev folk bedt om at rette det, men mørklægningen mentes alvorligt som det fremgår af en artikel i Holbæk Amts Avis d. 10.august 1940. Her kan man læse, at husbestyrerinde K, i Ordrup er blevet idømt en bøde på 20 kroner, fordi hun en nat ved 1,15-tiden havde “brændt lys for ublændede vinduer”. Det var iøvrigt den første sag om manglende mørklægning ved retten.

Under mørklægningen skulle fodgængere og cyklister bære hvidt armbind når de færdedes ude, så de bedre kunne ses i mørket.

Også f.eks. biler og cykler skulle mørklægges. Det skete ved at deres lygter blev dækket til, så lyset kun kunne komme ud af en smal stribe. Cykler fik malet bagskærmen hvid, så den bedre kunne ses bagfra.

Mørklægningen var påbudt helt frem til befrielsen.

“Ved sløseri skader man også andre!” slutter notitsen belærende. Fra Holbæk Amts Avis, 10. august 1940.
“Ved sløseri skader man også andre!” slutter notitsen belærende. Fra Holbæk Amts Avis, 10. august 1940.

Serie: Holbæk Under besættelsen
Dette er en del af vores serie “Holbæk under besættelsen”. I tekst, billeder og video, sætter vi fokus på Holbæk og omegn i årene 1940-45.

Oversigt over seriens indlæg

Skriv et svar