20. april 2024

Den tidligere Holbæk B&I træner, Henrik “store” Larsen, er blevet fyret som sponsorkonsulent i Superligaklubben Brøndby.

Henrik Larsen spillede i perioden 1989-1996 39 landskampe og scorede 5 mål, heraf tre af dem ved EM i fodbold 1992 i Sverige – hvor Danmark blev europamestre.

Han har spillet i klubber som Lyngby, Aston Villa og FC København inden han i 1999 lagde den aktive karriere som spiller på hylden og i stedet blev træner, først for Ølstykke FC, så som Landstræner for Færørerne

I 2006 overtog han posten som træner for Holbæk B&Is 2. divisionshold, da daværende cheftræner Peter “sjoser” Pedersen var blevet syg. Trænergerningen i Holbæk varede to måneder og i den tid vandt holdet kun fire ud af ti kampe. Dermed måtte Holbæk se langt efter den plads i 1. division, som klubben ellers var meget tæt på.

Henrik Larsen fortsatte sin trænergerning i andre klubber, men sluttede som assistenttræner i Randers, hvorfra han blev fyret i 2009.

I efteråret 2013 blev Henrik Larsen ansat som sponsorkonsulent i superligaklubben på Vestegnen. Men ifølge Ekstrabladet.dk fik Henrik Larsen i tirsdag besked på, at han var fyret fordi “man har valgt at omstrukturere og omprioritere resourccerne”.