19. april 2024

Fremover er det kun bybusserne, der får lov til at køre igennem Ladegårdsparken - det skal en ny bussluse sørge for. Foto: Rolf Larsen.

Fremover er det kun bybusserne, der får lov til at køre igennem Ladegårdsparken - det  skal en ny bussluse sørge for. Foto: Rolf Larsen.
Fremover er det kun bybusserne, der får lov til at køre igennem Ladegårdsparken – det skal en ny bussluse sørge for. Foto: Rolf Larsen.
Nu er det slut med at køre gennem Ladegårdsparken. Ny bussluse er under opførelse.

Det betyder, at beboerne i Ladegårdsparken i mange tilfælde skal ud på en omvej via Skagerakvej, for at komme til eller fra deres hjem.

Hvis en beboer i Ladegårdsparken Vest vil ned i byen – eller en beboer i Ladegårdsparken Øst vil i Megacentret, må de køre uden om via Skagerakvej. Man har nemlig i Holbæk Boligselskab besluttet, at lukke vejen igennem boligområdet for gennemkørsel for alle andre end bybusserne. Det bliver også en smule mere besværligt, hvis man som “vestbeboer” lige vil købe ind i Fakta på vejen hjem – eller som “østbeboer” vil fylde indkøbsposen i SuperBrugsen. Så må man altså ud på Skagerakvej for at kunne parkere i sin egen “ende” af boligområdet.

Det har tidligere været oppe, at der er en stor trafik med gennemkørende biler udefra, som bruger Ladegårdsparken som “smutvej”, når børnene skal til og fra Isefjordsskolen – det tidligere Absalonskolen – på Vandtårnsvej.

Fremover er det kun bybusserne, der får lov til at køre igennem boligområdet og det skal ske gennem en såkaldt bussluse.

Byggeriet af busslusen gik igang i mandags og mens arbejdet står på er buslinje 501A omlagt og kører udenom Ladegårdsparken og Vandtårnsvej. I stedet gører den ad Gl. Ringstedvej, Skagerakvej, vender i rundkørselen på Stenhusvej og kører tilbage ad Skagerakvej og videre ad normal rute. Der er i stedet opsat to midligertidige stoppesteder på Skagerakvej.

Arbejdet med at etablere busslusen varer til og med fredag d. 30. januar.